Hvad kan vi gøre for dig

 

Hvad betyder Brexit for dig?

Forvalter Sydbank dine investeringer, så tænker du måske over, hvad Brexit betyder for dig?

Få de seneste nyheder

Vi har samlet ekspertudtalelser, videoer og tweets fra vores økonomer og analytikere et sted.

Nyeste nummer af Investering

Investering maj 2017

Dagens vindere og tabere
OMXC20 CAP
1,75
1,34
0,50
-2,07
-1,14
-0,97
Midcap
1,23
0,55
0,46
-2,05
-0,86
-0,68
ALLE
44,26
7,69
1,75
-8,37
-2,07
-2,05
Seneste Sydbank-publikationer
Dato Overskrift Beskyttet
29-05-2017 09:04  
29-05-2017 08:48  
29-05-2017 08:47  
29-05-2017 08:27  
29-05-2017 08:15  
Ritzau Finans nyheder
Dato Overskrift
29-05-2017 09:23
29-05-2017 09:12
29-05-2017 08:50
29-05-2017 08:31
29-05-2017 08:20
29-05-2017 07:58
29-05-2017 07:32
29-05-2017 07:13
29-05-2017 07:00
29-05-2017 06:47

Pandora/Sydbank: Signet-regnskab kan give spekulanter mod på fald - NY

Kvartalsregnskabet Kristi himmelfartsdag fra den amerikanske smykkekæde og Pandora-forhandler, Signet, kan give investorer yderligere mod på at spekulere i kursfald i den danske smykkeproducent, vurderer Sydbank.

- Det vil lægge en dyne over Pandora og medvirke til den usikkerhed, der hersker om aktien. Det er brændstof for de hedgefonde, der har shortet Pandora-aktien og som skaber usikkerhed om aktien i disse måneder, vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

Regnskabet viste en tocifret tilbagegang i Signets salg i butikker, der har været åbne i mindst et år. I Jared-kæden, der blandt andet sælger Pandoras smykker, bakkede salget med 10,3 pct. på sammenlignelig basis.

Salgsnedgangen for Signet under et var ifølge Bloomberg News større end ventet af analytikere, og aktiemarkedet har efterfølgende straffet Signet med kursfald på 7,8 pct. torsdag og yderligere 2 pct. fredag.

Nedturen kom oven på et minus onsdag på 6,6 pct., hvor den amerikanske juvelérkæde Tiffany skuffede med sit regnskab, hvilket også sendte Pandora baglæns.

SVÆR TID FOR PANDORA

Herhjemme faldt Pandora således onsdag med 3,7 pct. til 627 kr. Det er det laveste niveau i to år - en nedtur, som flere iagttagere blandt andet forklarer med usikkerhed om udsigterne for det amerikanske marked.

Signet er dog et endnu bedre pejlemærke for, hvordan det går for Pandora.

- Jared er en stor forhandler i USA og udgør 5-7 pct. af det samlede salg i USA, så det er en ret vigtig forhandler. Derfor skæver investorerne nok også mere til det her regnskab, end de gjorde til Tiffanys i sidste uge, vurderer Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer, at Signets regnskab overordnet underbygger, at visse dele af detailsegmentet har det svært i USA.

- Det indikerer, at forbrugerne i øjeblikket fravælger visse forbrugsgoder, for eksempel smykker og beklædning, til fordel for andre forbrugsgoder såsom rejser og underholdning. Dertil kommer, at et større internetsalg betyder, at der er færre kunder i butikkerne, siger Søren Løntoft Hansen, der dog også hæftede sig ved et enkelt lyspunkt, idet Signets ledelse meldte om en bedring i den seneste måned.

Pandora er faldet yderligere 1,7 pct. mandag morgen til 616,50 kr. i løbet af det første kvarters handel.

KURS TAGER HØJDE FOR MODGANG

Sydbank har en købsanbefaling for Pandora, og den seneste tids uro om udsigterne på det amerikanske marked betyder ifølge Søren Løntoft Hansen, at der allerede er taget højde for del modgang.

- Umiddelbart lægger det her op til, at Pandora-aktien vil blive presset i dagens handel. Men når det er sagt, så skal man være opmærksom på, at aktien er faldet ret meget og efter min vurdering afspejler nogle meget lave indtjeningsscenarier fremadrettet. Det kan trods alt måske tage lidt af det pres, som meldingerne fra Signet kan give, men umiddelbart er der udsigt til fortsat pres på Pandora-aktien, vurderer Sydbank-analytikeren.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Aktier/åbning: Pandora tager endnu et fald i vigende C20 Cap

Selv om de danske aktier i princippet kunne have haft stigninger til gode, så er det de negative fortegn, der præger det danske aktiemarked mandag.

Blandt overvægten af faldende eliteaktier er Pandora, der kan være påvirket af meldinger om svigtende salg i den amerikanske smykkekæde Signet Jewelers.

I USA satte såvel det brede S&P 500-indeks som det teknologitunge Nasdaq-indeks rekorder onsdag, torsdag og fredag - hvor der de sidste to dage var lukket i Danmark på grund af Kristi himmelfart. Men det danske C20 Cap-indeks åbner mandagen med et fald på 0,5 pct. til 1142,72.

Nederst ligger William Demant Holding, der falder med 1,9 pct. til 166,80 kr.

Analytikere hos Berenberg mener, at aktiens kurspotentiale er indfriet og sænker anbefalingen til "hold" fra tidligere "køb". WDH-aktien er da også steget 38 pct. siden årsskiftet og satte onsdag kursrekord i 170 kr. Til sammenligning lyder Berenbergs kursmål nu på 172 kr., hvilket er 7 kr. mere end tidligere.

PANDORA-FORHANDLER SKUFFER

Pandora-aktien falder samtidig 1,7 pct. til 617 kr. Mandag har investorerne mulighed for at reagere på det skuffende regnskab, der torsdag tikkede ind fra smykkeforhandleren Signet. Det viste generelt et svagt salg i regnskabsårets første kvartal, der sluttede ved udgangen af april.

Salget i Jared-kæden, der forhandler Pandora-smykker, faldt med 10,3 pct., hvis man ser på udviklingen i de butikker, der har været åbne i mindst et år. Signet-aktien faldt torsdag knap 8 pct. og yderligere 2 pct. fredag.

- Det vil lægge en dyne over Pandora og medvirke til den usikkerhed, der hersker om aktien. Det er brændstof for de hedgefonde, der har shortet Pandora-aktien, og som skaber usikkerhed om aktien i disse måneder, vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

A.P. Møller-Mærsk, hvis B-aktie falder 0,6 pct. til 12.400 kr., kan være påvirket af et fald i oliepriserne siden dansk børslukketid onsdag. Prisen på en tønde Brent-olie handles mandag morgen i 52,03 dollar mod et niveau på 54,20 dollar onsdag klokken 17.

Modsat bliver kursmålet for aktien dog hævet til 14.000 kr. fra 12.500 kr. af analytikere hos Kepler Cheuvreux.

Vestas'' chef for Americas, Chris Brown, vurderer i en tale på den årlige amerikanske vindmøllekonference, at de næste fem år bliver de bedste nogensinde for den amerikanske vindmølleindustri. Vestas-aktien falder blot 0,1 pct. til 598,50 kr.

TO REGNSKABER PÅ VEJ

Uden for C20 er der analysenyt om Topdanmark-aktien. Hos Mediobanca har analytikerne valgt at hæve anbefalingen af aktien til "outperform" fra tidligere "neutral". Kursmålet er endvidere løftet til 231 kr. fra 197 kr.

Aktien stiger mandag 2,4 pct. til 203,60 kr.

Atlantic Petroleum afleverede regnskab for første kvartal fredag og kunne fremvise, at selskabet her havde et overskud efter skat på 5,4 mio. kr. Egenkapitalen er dog stadig negativ. Aktien stiger 1,0 pct. til 10,60 kr.

Mandag er der regnskaber fra F.E. Bording, der er klar med tal for første kvartal, mens investeringsselskabet Luxor er aktuel med et regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17.

Ingen af aktierne er endnu handlet mandag morgen.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Obligationer/åbning: Renten rykker ned med den amerikanske

Den toneangivende danske rente tager et lille skridt tilbage efter den lange weekend og følger dermed udviklingen i USA.

Det tiårige statspapir med udløb i 2027 bliver handlet til en rente på 0,60 pct. mandag morgen, og det svarer til et fald på 2 basispoint i forhold til lukkeniveauet onsdag.

Mens det danske obligationsmarked holdt lukket, er renterne på de amerikanske statsobligationer svinget en hel del. Onsdag aften var den toneangivende T-bond oppe at snuse til 2,30 pct. for blot at vende rundt og fredag dykke midlertidigt til under 2,23 pct.

Facit endte fredag med en rente på 2,25 pct. i New York, hvilket var 4 basispoint lavere, end da de danske handlere gik på lang weekend.

Fredag var der fokus på reviderede BNP-tal fra USA, hvor væksten for første kvartal blev opjusteret fra en vækst på 0,7 pct. til en stigning på 1,2 pct. Oven i de mere positive vækstdata kom en opjustering af data for det private forbrug til en vækst på 0,6 pct. mod første opgørelses stigning på 0,3 pct.

Mandag er det de amerikanske handlere, der kan holde fri, men investorerne kan se frem til en række vigtige nøgletal senere på ugen. Det gælder særligt PCE-deflatoren og arbejdsmarkedsrapporten for maj.

- Begge dele er afgørende for, om Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.) sender renten et nøk op ved næste måneds pengepolitiske møde. Det kan derfor meget vel blive en volatil uge på især rentefronten. Falder PCE-kerneinflationen til 1,4 pct., som Danske Bank forventer, vil det lægge et nedadgående pres på de amerikanske renter, vurderer Tine Choi, der er chefstrateg ved Danske Capital.

- I modsat retning trækker udviklingen på arbejdsmarkedet. Får vi endnu en stærk rapport, så vil det sende renterne op. Samtidig vil vi blive bekræftet i, at første kvartals underdrejede vækst formentlig er midlertidig, hvilket Fed også selv har signaleret, påpeger hun.

Mens mandag er fri for nøgletal, kan der blive fokus på taler fra centralbankfolk. I Europa er det ECB-chef Mario Draghi, der taler foran EU-Parlamentet.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Pandora: Amerikansk forhandler sendes til tælling efter regnskab

Aktierne i den amerikanske smykkekæde og Pandora-forhandler, Signet, er falmet væsentligt i Kristi himmelfartsdagene. Efter et skidt regnskab fra den amerikanske juvelerkæde Tiffany & Co. onsdag fulgte Signet op torsdag med sløje resultater fra første kvartal af 2017/18.

I månederne februar, marts og april faldt salget i butikker, der har været åbne i mindst et år, med 11,5 pct. Heraf tilskriver Signet omkring 3,3 procentpoint af faldet til placeringen af mors dag, der i år alene løftede salget i andet kvartal. I Jared-kæden, der blandt andet sælger Pandoras smykker, bakkede omsætningen i første kvartal med 10,3 pct.

Signet oplyser dog, at salget op til mors dag har været solidt, og forventningerne til helåret om lav til midt-encifret tilbagegang i det sammenlignelige salg fastholdes.

For analytikere var Signets første kvartal ikke desto mindre en skuffelse. Estimaterne inden regnskabet var ifølge Bloomberg News et fald i salget på sammenlignelig basis på bare 8,4 pct. og altså væsentligt mildere end den faktiske salgsnedgang på 11,5 pct.

Aktien i Signet faldt torsdag, da regnskabet blev offentliggjort, med 7,8 pct. og dykkede yderligere 2 pct. fredag. Nedturen kom oven på et minus onsdag på 6,6 pct., hvor den amerikanske juvelérkæde Tiffany skuffede med sit regnskab.

Tiffany rettede sig til gengæld både torsdag og fredag med henholdsvis 0,9 pct. og 0,4 pct. efter et fald på næsten 9 pct. onsdag i forbindelse med regnskabet.

Herhjemme faldt Pandora onsdag med 3,7 pct. til 627 kr. Det er det laveste niveau i to år - en nedtur, som iagttagere blandt andet forklarer med usikkerhed om udsigterne for det amerikanske marked.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Aktier/tendens: Pandora kan få flere stryg i grønt marked

De danske aktier har formentlig nogle stigninger til gode, efter at de amerikanske aktier steg til nye højder i slutningen af sidste uge, mens de danske investorer kunne smække benene op og holde Kristi himmelfartsferie.

Til gengæld kan det igen blive en hård dag på aktiemarkedet for den i forvejen pressede smykkeaktie Pandora, der kan blive påvirket af meldinger om svigtende salg i den amerikanske smykkekæde Signet Jewelers.

Såvel det brede S&P 500-indeks som det teknologitunge Nasdaq-indeks satte rekorder både onsdag, torsdag og fredag.

S&P 500-indekset er steget med 0,8 pct. siden dansk lukketid onsdag, mens Dow Jones- og Nasdaq-indeksene steg henholdsvis 0,6 og 1,2 pct. De asiatiske børser ligger mandag morgen desuden med en overordnet positiv tendens.

- Det bliver en meget stille dag i dag. Ikke alene er det småt med nøgletal. Børserne i USA holder samtidig lukket på grund af Memorial Day, og i Storbritannien er det Spring Bank Holiday, der holder børserne lukket, siger Morten Hessner, der er seniorstrateg i Nordea, i en kommentar.

 

- Vi forventer derfor heller ikke de store markedsbevægelser i dag, men aktiemarkederne vil dog sandsynligvis åbne i små plusser i forlængelse af stigningerne i USA i fredags og beskedne stigninger i Asien her til morgen, vurderer han.

STORT FALD TIL PANDORA-FORHANDLER

Det danske C20 Cap-indeks faldt onsdag inden miniferien 0,02 pct. til et niveau på 1147,72. Bundproppen var igen Pandora-aktien, der tog dyk på 3,7 pct. til 627 kr.

Mandag får investorerne mulighed for at reagere på det skuffende regnskab, der torsdag tikkede ind fra smykkeforhandleren Signet. Det viste generelt et svagt salg i regnskabsårets første kvartal, der sluttede ved udgangen af april.

Salget i Jared-kæden, der forhandler Pandora-smykker, faldt med 10,3 pct., hvis man ser på udviklingen i de butikker, der har været åbne i mindst et år. Signet-aktien faldt torsdag knap 8 pct. og yderligere 2 pct. fredag.

I mandagens handel kan William Demant også tiltrække sig opmærksomhed, da analytikere hos Berenberg mener, at aktiens kurspotentiale er indfriet og sænker til "hold" fra tidligere "køb".

WDH-aktien er da også steget 38 pct. siden årsskiftet og satte onsdag kursrekord i 170 kr. per aktie efter en stigning på 3,5 pct. Til sammenligning lyder Berenbergs kursmål nu på 172 kr., hvilket er 7 kr. mere end tidligere.

Vestas'' chef for Americas, Chris Brown, vurderer i en tale på den årlige amerikanske vindmøllekonference, at de næste fem år bliver de bedste nogensinde for den amerikanske vindmølleindustri. Vestas-aktien faldt onsdag 0,8 pct. til 599 kr.

ANALYSENYT TIL MÆRSK OG TOPDANMARK

A.P. Møller-Mærsk, der onsdag steg 1,2 pct. til 12.480 kr., kan blive påvirket af et fald i oliepriserne siden dansk børslukketid onsdag. Prisen på en tønde Brent-olie handles mandag morgen i 52,03 dollar mod et niveau på 54,20 dollar onsdag klokken 17.

Samtidig bliver kursmålet for aktien dog hævet til 14.000 kr. fra 12.500 kr. af analytikere hos Kepler Cheuvreux.

Uden for C20 er der også analysenyt om Topdanmark-aktien. Hos Mediobanca har analytikerne valgt at hæve anbefalingen af aktien til "outperform" fra tidligere "neutral". Kursmålet er endvidere løftet til 231 kr. fra 197 kr.

Aktien steg onsdag 1,5 pct. til 198,90 kr.

Atlantic Petroleum afleverede regnskab for første kvartal fredag og kunne fremvise, at selskabet her havde et overskud efter skat på 5,4 mio. kr. Egenkapitalen er dog stadig negativ. Aktien gik uændret på lang weekend i 10,5 kr.

Mandag er der regnskaber fra F.E. Bording, der er klar med tal for første kvartal, mens investeringsselskabet Luxor er aktuel med et regnskab for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17.

Bording-aktien steg onsdag 1,3 pct. til 790 kr., mens Luxor lukkede uændret i 400 kr.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Mærsk: Europa-rater retter sig oven på tre ugers fald

Spotpriserne på containerfragt fra Asien og ud i verden steg i sidste uge, hvor blandt andet spotprisen på A.P. Møller-Mærsks vigtige ruter fra Asien til Europa rettede sig oven på tre ugers fald.

Det viser tal fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.

Spotpriserne på containerfragt fra Asien og ud i verden steg med 2,7 pct. sidste uge ifølge seneste opdatering af SCFI-indekset.

Indekset sammensættes af prisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

På ruterne fra Shanghai til Europa steg prisen på fragt af en tyvefodscontainer, teu, med 53 dollar, eller 5,7 pct., til 977 dollar. Det er det højeste niveau i tre uger og nogle få pct. over snitprisen i de seneste kvartaler.

Set i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor spotraten på Asien til Europa var 720 dollar, er der også tale om en forbedring.

På farterne til den amerikanske vestkyst faldt raterne i sidste uge med 3,5 pct. til 1264 dollar per fyrrefodscontainer, feu.

Raterne på Asien til Sydamerika steg med 7,3 pct. til 3294 dollar per teu.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Obligationer/tendens: Nøgletal kan give renterystelser i ugens løb

Det, der ser ud til at kunne udvikle sig til en ganske begivenhedsrig uge på rentemarkedet, kan begynde ganske stille og roligt.

Mandag morgen peger den toneangivende danske rente mere eller mindre vandret - måske med en lille pil ned på renterne, hvis de danske renter følger de amerikanske.

Renterne på de amerikanske statsobligationer svingede en del i løbet af den danske Kristi himmelfartsferie, hvor den toneangivende tiårige rente onsdag aften snusede til 2,30 pct. for blot at vende rundt og fredag dykke midlertidigt til under 2,23 pct.

 

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige T-bond i knap 2,25 pct. i New York, hvilket var 4 basispoint lavere, end da de danske handlere gik på lang weekend onsdag eftermiddag.

Fredag var der fokus på reviderede BNP-tal fra USA, hvor væksten for første kvartal blev opjusteret fra en vækst på 0,7 pct. til en stigning på 1,2 pct. Oven i de mere positive vækstdata kom en opjustering af data for det private forbrug til en vækst på 0,6 pct. mod første opgørelses stigning på 0,3 pct.

Det amerikanske marked er lukket mandag, men investorerne kan se frem til en række vigtige nøgletal, når det åbner igen. Det gælder særligt PCE-deflatoren og arbejdsmarkedsrapporten for maj.

- Begge dele er afgørende for, om Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.) sender renten et nøk op ved næste måneds pengepolitiske møde. Det kan derfor meget vel blive en volatil uge på især rentefronten. Falder PCE-kerneinflationen til 1,4 pct., som Danske Bank forventer, vil det lægge et nedadgående pres på de amerikanske renter, vurderer Tine Choi, der er chefstrateg ved Danske Capital.

- I modsat retning trækker udviklingen på arbejdsmarkedet. Får vi endnu en stærk rapport, så vil det sende renterne op. Samtidig vil vi blive bekræftet i, at første kvartals underdrejede vækst formentlig er midlertidig, hvilket Fed også selv har signaleret, påpeger hun.

Den toneangivende danske rente lukkede onsdag inden den lange weekend i 0,67 pct. - et enkelt basispoint højere end ved børslukketid tirsdag.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Vestas' USA-chef: De næste fem år bliver de bedste nogensinde

Vestas'' amerikanske topchef, Chris Brown, forudser nogle fantastiske år for vindindustrien i USA de kommende år.

 

- Denne industri er kun lige ved at komme i gang. De næste fem år kommer til at blive de bedste, vi nogensinde har set, sagde Chris Brown i en tale under en vindmøllekonference i Anaheim, Californien.

 

De gyldne udsigter for den amerikanske vindmølleindustri vil i perioden være understøttet af den amerikanske PTC-ordning, hvor projektudviklere har kvalificeret et stort antal projekter til det fulde støttebeløb til udvikling de næste fire år.

 

Værdien af ordningen er i år blevet nedtrappet til 80 pct. af sidste års støttebeløb, og den reduceres yderligere til 60 pct. næste år og 40 pct. i 2019, før den helt bortfalder. Hver gang vil der dog være et fireårigt vindue til at gennemføre projekter.

 

Chris Browns begrundede sin optimisme med flere andre forhold.

 

- Jeg tror, at energiprisen bliver ved med at falde, i takt med at vindenergien vokser, sagde han og tilføjede, at prisen på vindenergi siden 2009 er faldet hele 66 pct.

 

For det andet vurderer han, at elnettet vil blive endnu mere stabilt, i takt med at vindenergien øges.

 

- Pålideligheden i elnettet er forbedret 15 pct. i en periode, hvor vindenergiens forsyning til det er blevet femtendoblet, begrundede Chris Brown.

 

Derudover pegede han på vindindustriens betydning for hele økonomien, herunder at den har opbygget en omfattende forsyningskæde og har skabt en arbejdsstyrke i landet på omkring 102.000.

Chris Brown fremhævede også industriens muligheder for at skabe værdi for forsyningsselskaber og store virksomheder som Google, Amazon og andre, der har vist stigende appetit på at investere i vedvarende energi.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Atlantic Petroleum Q1: Frasalg skaber overskud trods nulomsætning

Atlantic Petroleum kom ud af første kvartal med et overskud efter skat på 5,4 mio. kr. Egenkapitalen er dog stadig negativ.

Det viser selskabets kvartalsregnskab, der blev offentliggjort fredag.

Der har ikke været omsætning i Atlantic Petroleum kvartalet, der resultatmæssigt til gengæld er positivt påvirket af et frasalg af selskabets aktiviteter i Norge. Frasalget blev annonceret i marts sidste år men er først gennemført i løbet af første kvartal i år.

- Dette forbedrede resultatet i første kvartal med 9,5 mio. kr. Salget af de norske aktiviteter har også reduceret selskabet drifts- og administrationsomkostninger væsentligt. Som led i transaktionen venter Atlantic Petroleum at realisere skatteværdien af et udskudt skatteunderskud i december 2017, der på nuværende tidspunkt estimeres til cirka 25 mio. norske kr. (19,9 mio. kr.) i kontanter, skriver Atlantic Petroleum.

Selskabets egenkapital var ved udgangen af kvartalet på minus 77,9 mio. kr.

En aftale med London Oil & Gas har dog ifølge Atlantic Petroleum sikret de næste to års drift. London Oil & Gas har stillet et lån til rådighed på 8 mio. pund (68,4 mio. kr.) med mulighed for senere at konvertere lånet til aktier til en kurs på 15 kr. per styk.

Atlantic Petroleum har i maj også solgt sin andel i Orlando-oliefeltet i havet nordøst for Storbritannien. I den forbindelse modtog Atlantic 1 mio. dollar (6,7 mio. kr.) kontant. Pengene bogføres i andet kvartal, og Atlantic har senere ret til at modtage 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra Orlando, hvorefter andelen stiger til 4,35 pct. af al produktion derefter.

For hele 2017 venter Atlantic Petroleum fortsat et positivt resultat efter skat.

 

Tabel for Atlantic Petroleums regnskab for første kvartal 2017:

Mio. kr.

Q1 2017

Q1 2016

FY 2016

Omsætning

0

-0,2

10,2

Resultat af primær drift (EBITDAX)

6,8

-15,5

-48,6

Resultat før skat

5,4

-35,8

-30,4

Nettoresultat

5,4

-15,8

12,4

Atlantic Petroleums forventninger til 2017:

Mio. kr.

Ved Q1 2017

Før Q1 2017

Nettoresultat

Positivt resultat

Positivt resultat

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Asien: Generelt positive børser trods endnu en missiltest - NY

De asiatiske aktiemarkeder ligger overordnet positivt mandag morgen, hvor investorerne ignorerer endnu en nordkoreansk missiltest og i stedet fokuserer på amerikansk pengepolitik.

Det kommende møde i Federal Open Market Committee i juni ventes at munde ud i en forhøjelse af renten, efter at fredagens amerikanske BNP-data blev markant opjusteret for første kvartal.

- Markedets interesse er helt og holdent flyttet til amerikansk pengepolitik, hvor markedet forventer en renteforhøjelse i juni, siger chefstrateg Hiroyuki Nakai fra Tokai Tokyo Research Center til Reuters.

Trods politiske reaktioner fra Japan vurderer analytikerne, at de finansielle markeder er blevet vant til nyheder om Pyongyangs provokationer.

 

- Så effekten på Tokyo-markedet er begrænset, noterer chefstrateg Yoshihiro Ito fra Okasan Online Securities ifølge AFP.

 

Sharp, som fremlægger regnskab fredag og forventes at vende tilbage til rentabiliteten i år, stiger 0,7 pct., mens Sony øger 0,7 pct. og Toyota handles 0,6 pct. højere.

Problemramte Toshiba er blandt dagens bedste papirer med en stigning på godt 3 pct. efter rapporter om, at forhandlinger med den amerikanske joint venture-partner Western Digital om salget af chipaktiviteterne gør gode fremskridt.

Nikkei 225-indekset stiger 0,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 0,2 pct.

Blandt de kinesiske aktier på fastlandet er udviklingen mere blandet, idet Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens det techtunge CSI 300-indekset dykker 0,2 pct. i modsætning til Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong, der handles 0,2 pct. højere.

På de øvrige markeder ligger Sydkoreas Kospi-indeks med en stigning på 0,2 pct., mens Taiwans Taiex-indeks og Singapores Strait Times begge falder 0,1 pct.

Sydneys ASX 200-indeks lukker dagen med et drop på 0,5 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger til gengæld med stigninger på 0,1 pct. mandag morgen.

TABEL

Indeks

Udvikling (%)

Nikkei 225

+0,1

Topix

+0,2

Hongkongs Hang Seng

+0,2

China Shanghai Composite

+0,1

China CSI 300

-0,2

Taiwan Taiex

-0,1

Sydkoreas Kospi

+0,2

Indiens BSE Sensex

+0,1

Singapores STI

-0,1

Sydney ASX 200

-0,5

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Index Oversigt
- seneste 20 børsdage

 

Distributors's Use of Information

  1. The delayed information (market prices etc.) is for recipient's own personal use and may not be redistributed without permission of CME, which may depend on execution of an agreement and payment of the applicable fee.
  2. CME and its licensors reserve all intellectual property rights to information.
  3. CME disclaims all liability for information and use thereof, and any and all losses, damages or claims arising from use of information.
  4. CME may suspend or terminate receipt or display of information by any party if CME has reason to believe information is being misused or misrepresented.

Valutaoversigt

CHF/DKK 683,49 0,18
EUR/JPY 12.426,50 -0,82
EUR/USD 111,69 -0,35
GBP/DKK 853,32 -0,64
SEK/DKK 76,63 0,29

Obligationsoversigt

1.5% NYK 2037 97,80 0,05
2% NYK 2047 OA 95,65 0,05
2.5% NYK 2047 101,00 0,05
3% NYK 2034 101,72 -0,07
3% NYK 2047 OA 102,90 0,07
 

System Fejl



Genvejstaster